PK31 2 pers. Sofa - Design af Poul Kjærholm, 1958
PK31™ er en serie indeholdende både stol, 2 pers. sofa og 3 pers. sofa. Serien er et af de bedste eksempler på Poul Kjærholms kærlighed til minimalismen og udsøgte materialer.
Poul Kjærholm søgte gennem hele sit virke den ideelle form - en søgen der kommer smukt til udtryk i PK31, der med sin veludførte konstruktion udstråler industriel styrke og holdbarhed, mens den tilbyder perfekt proportioneret komfort med de smukke polstrede sæder og ryglæn i læder og kanvas.
Stålet var Kjærholms yndede materiale og i PK31 kommer det smukke materiale til sin ret med det veludførte stel, der får lov at have fylde i designet og spille side om side med det smukt polstrrede sæde og ryg. Linjerne i stellet udviser industriel styrke, mens de skrå linjer i sæde og ryg giver et indtryk af den komfort og hvile der venter i dette ikon af en sofa.
Poul Kjærholm var oprindeligt udlært snedker og blev sidenhen uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København. Poul Kjærholm havde en stor interesse for stål som materiale. En interesse der er gennemgående i hans designs og som bl.a. stolene PK80 og PK4.