PK4 Lounge Stol - Design Af Poul Kjærholm 1952
PK4 er moderne, minimalistisk og nutidig i sit udtryk. I en grad, så man har svært ved at tro at den blev tegnet for 70 år siden, af Poul Kjærholm.
Poul Kjærholm yndede i sine designs at arbejde med stål som materiale og denne stol udtrykker på den mest elegante vis hans udtryk, med det skulpturelle stel i stål og de smukke linjer af flagline. Stolen, der er produceret hos Fritz Hansen, er enkel i sit udtryk såvel som sin sammensætning - den består af et stykke flagline og syv stykker stål svejset sammen til et stel.
Det tilbagelænede rygstykke og samt sæde giver stolen et udtryk af hvile, ro og eftertænksomhed, mens udformningen tilføjer en lethed, der gør stolen nærmest svævende i indretningen og giver kig igennem de mange linjer.
Både sædets hvilestilling og det smukke arbejde i stål genkender man fra flere af Poul Kjærholms klassikere, som PK22 og PK25.
Stolen fås her på shoppen med stel i rustfrit stål og flagline i en sten sort eller natur, samt en pude i kanvas eller grace læder.