Meet Spisebord - Design af Says Who
Meet Spisebordet er et unikt spisebord, der kombinerer moderne minimalisme med klassisk, midcentury møbeldesign. Spisebordet er designet af Says Who for Bent Hansen
Det er i høj grad mødet mellem den stramme, geometriske enkelhed og det bløde, organiske ædeltræ der kendetegner Meet Spisebordet. På denne måde fremstår spisebordet på én og samme tid minimalistisk og detaljerig, fyldig og let. Det ædle, olierede egetræ i bordets profil låner det en autoritet og en fylde, der vil gøre Meet til et centralt møbel i indretningen.
Bordets ben er placeret helt ude i hjørnerne for optimal pladsudnyttelse - således skal ingen gæster generes af bordbenet under middagen. Benene møder bordpladens sider i en interessant forening mellem det varme, naturlige egetræ og det hårde, industrielle stål.
Overfladen på bordet er i en smuk sort laminat, der let vedligeholdes i den daglige brug med en opvredet klud og opvaskesæbe.
Meet spisebordet er designet af den danske designgruppe Says Who. Says Who har siden 2010 skabt innovative løsninger indenfor møbeldesign.
Bent Hansen er en dansk møbelproducent, der siden 1948 har stået bag smukke kvalitetsmøbler. Se hele deres kollektion her.